Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Medlemsaften på SPUC

Informationsaften for LEVs medlemmer og pårørende.

Så er der igen et spændende arrangement for LEVs medlemmer og pårørende på plakaten.

Vi mødes den 23. april kl. 19.00 på SPUC i Smilehullets Køkken. Det er på Vinkeldamsvej 10 i Helsingør.

Aftenens emne er:

Kunne du tænke dig at vide lidt mere om kommunikation generelt og at blive bedre til at navigere i de mange forskellige slags samarbejder man indgår i, i det særlige forældreskab?

Vi har inviteret psykolog Ann-Louise Rusborg, som selv har haft en voksen søn med udviklingshandicap, til at lave et oplæg, hvor der tales om kommunikation og det gode samarbejde. Du får indsigt i kommunikation og redskaber, der ruster dig bedre til at skabe den gode samtale og navigere på brugbare måder i de svære.

Vanen tro sørger LEV Helsingør for sandwich og sodavand og kaffe/te til alle deltagere – hvis bare I har sørget for at tilmelde jer senest den 20. april til helle.snedker@gmail.com.

Vel mødt til en spændende aften, hvor der som altid også er mulighed for at dele erfaringer og få en god snak med andre medlemmer og pårørende.

Med venlig hilsen LEV Helsingør.